Om Djangoes

Info om bandet.

 

Leif Lindballe. Vokal / Rytmisk Guitar

Bandets yngste, og så er han fra København. Det betyder at han snakker meget, har en til tider underlig humor der tangerer til noget der minder om en Bornholmer på speed, men på den gode side så kan han synge og lyder både som Kim Larsen samt Michael Bundesen. Leif har dog en garderobe med på job som gør at vi nærmest er tvunget til at få et separat omklædnings rum til hans kilte, hatte, og andre underlige kostumer.

 

 

 

 

 

Hardy Kristensen. Bas/kor

Bandets ”Grand Old Man” og det sidste stiftende medlem af Djangoes.

Hardy går under kælenavnet ”Den Onde” og det siges om ham at han spiser børn.
Hardy har en humor der er så tør, at selv en mariekiks der er løbet på dato ser indbydende ud. Han har en Karisma der får bandets fruer til at mene at han er billede på en rigtig mand. Men bortset fra historierne lægger Hardy en bundsolid bas når Djangoes giver den gas.

 

 

 

 

Preben Dybsdal. Lead Guitar/kor

Djangoes Guitarist og manden bag mange af vores arrangementer. Også kaldt bandets Hippie, da Preben har en hårpragt og tøjstil der har overbevist os om at trods vi lever i det 21. århundrede, så blev Preben siddende i 1966. Han har været med til at bygge Thy-lejren, og kan spille nogle fantastiske soloer der til tider gør at vi må spørge om der er andet end kaffe i hans trofaste kop.

 

 

 

 

 

Thomas Michael Jensen. Trommer/kor

Thomas er bandets tekniske Geni mener han selv. Til tider giver vi ham da også ret.

”Grej nørd” til fingerspidserne, og den lykkelige ejer af mindst 15 trommesæt der er placeret over snart hele landet. Hans yndlingssætning er ”Rigtige trommeslagere øver aldrig” men vi må og medgive ham at, han kan tæske de trommer så englene synger.

 

 

Wojtek Sciborowski. Keys/kor

Bandets Keyboard spiller og kapelmester.

Wojtek forstår ikke dansk humor, men han ka spille på alt fra keys til Hav-orgel, og har i en lang årrække været manden bag Djangoes musik, og måden hvor på vi spiller den. Han spiller dog nogen gange så hurtigt at man skulle tro, at han har mindst 10 fingre på hver hånd, når han dog ikke sidder i kirken og spiller ”For evigt”

Comments are closed.